Venedig er sunket med 25 centimeter i løbet af de seneste 100 år.
Det lyder måske ikke af meget, men når det gennemsnitlige havniveau i området er steget med næsten 30 centimeter siden år 1900, så har man et problem.
Derfor afslører man nu en vild plan for Venedig, skriver CNN.
For hvis man ikke gør noget, så ender det ikke bare med en regelmæssig oversvømmelse, men derimod et uundgåeligt sammenstyrt af en af de mest elskede af byer i verden.
I øjeblikket bruger den italienske regering millioner af euro hvert år på at bygge højvandsbarrierer for at forhindre usædvanligt højt tidevand i at trænge ind i lagunen, siger Pietro Teatini, lektor i hydrologi og vandbygning.
I stedet foreslår han, at man pumpede vand ned i jorden dybt under byen, hvor man så ville hæve havbunden, som den ligger på, og skubbe Venedig til vejr.
Teatini siger, at hans plan vil give Venedig en frist på omkring 50 år og arbejde sammen med de nuværende oversvømmelsesbarrierer, så myndighederne kan finde frem til en permanent, »drastisk« løsning. Han mener, at hans system kan hæve byen med 30 centimeter.
For i mange år er det gået galt.
I 1960erne og 1970erne blev der pumpet grundvand fra industriområdet Marghera på fastlandet ud i lagunen. Stor fejltagelse – det fik hele området til at synke. Og alene fra 1950 til 1970 sank Venedigs bymidte næsten fem centimeter.
I dag er byens vigtigste beskyttelse mod højvande et sæt af oversvømmelsesbarrierer, der rejser sig fra havbunden for at afskære lagunen under usædvanligt højt tidevand.
Systemet, som først blev afprøvet i 2020, blev planlagt i 1980erne, hvor man forventede, at barriererne skulle hæves omkring fem gange om året.
I stedet for at barriererne hæves fem gange om året, har barriererne allerede været i drift omkring 100 gange, siden den blev taget i brug i oktober 2020.
Og på trods af det, så er barriererne stadig i en testfase og ikke officielt i drift. Indtil videre anslås projektet at have kostet omkring seks milliarder euro.
I mellemtiden lukkes lagunen af, hver gang barriererne hæves – hvilket ikke kun påvirker trafikken til Venedig, som er Italiens næsttravleste havn, men også forhindrer lagunens naturlige handling med at skylle sig selv ud med tidevandet. Jo mere barriererne hæves, jo mere risikerer økosystemet at ændre sig.
Og alligevel fortsætter Venedig med at synke med en hastighed på omkring to millimeter om året, mens tidevandsniveauet stiger med omkring fem millimeter om året.
Men her kommer Teatini ind i billedet med sit projekt, der skal give Venedig et par årtiers pusterum.
Ved at hæve byens niveau med 30 centimeter mener han, at han kan give Venedig to eller tre årtier – i løbet af den tid byen kan finde en permanent måde at bekæmpe det stigende tidevand på.
»Vi kan sige, at vi har 50 år foran os, inklusiv barrierens levetid, til at udvikle en ny strategi. Vi er nødt til at udvikle et meget mere drastisk projekt.«
