Lørdag formiddag var en 37-årig italiensk bankansat ved navn Mattia Aguzzi på vej til en bager i den italienske by Turin, da han pludselig hørte skrig. 

»Jeg var på vej hen for at købe brød med min kæreste, da vi pludselig hørte skrig fra en bygning, der fangede vores opmærksomhed,« fortæller manden til CNN foran det hospital, hvor han havde modtaget behandling for mindre skader.

Til sin forskrækkelse så han en lille pige, der var på vej udover kanten på en balkon på 5. sal, mens en mand skreg. 

»Den lille pige kravlede længere og længere op, indtil hun til sidst kun holdt fast med sine arme i rækværket, mens benene dinglede i luften,« sagde den 37-årige. 

Mattia Aguzzi forklarede, hvordan han først forsøgte at råbe til den lille pige, at hun ikke måtte kravle over kanten, men da det gik op for ham, at hun ikke kunne høre ham, forsøgte han at regne ud, hvor hun ville lande, hvis hun faldt og stillede sig på det sted under balkonen. 

»Da jeg så hende falde, lukkede jeg øjnene, trådte ind for at blokere faldet og håbede på det bedste. Jeg blokerede for faldet ved at tage fra med min krop, og vi faldt begge om på jorden.«

Den heltemodige italiener fortæller, at han først ikke kunne mærke nogen livstegn fra den lille pige, men så begyndte hun at græde, og han drog et lettelsens suk. 

Pigens forældre kom løbende ned på gaden, og hun blev kørt på hospitalet, men hun slap heldigvis fra faldet uden skader. 

Turins borgmester Stefano Lo Russo har i et Facebook-opslag rost Mattia Aguzzi for hans heltemodige indsats. 

»Mattia Aguzzis handlinger er en ekstraordinær, heroisk gestus,« står der blandt andet. 

Også parlamentsmedlem Camilla Laureti har forslået, at Mattia Aguzzi bliver hædret for sin indsats med en medalje.

Selv Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har takket den 37-årige for hans indsats. 

Mattia Aguzzi mener du ikke selv, han er en helt. 

» I skal ikke kalde mig en helt. Jeg handlede helt instinktivt. Jeg tænkte ikke over det, men gjorde bare det, jeg følte var nødvendigt,« sagde han og jokede med, at hans ekstra kilo på sidebenene havde været en fordel. 

»Nu er der ikke længere nogen, der kan sige til mig, det er en fordel, hvis jeg går på slankekur.«