Den svenske burgerkæde Max er kommet i modvind i Norge.
For her har den norske udgave af Fødevarestyrelsen, Mattilsynet, i sidste uge aflagt en restaurant i Oslo et besøg.
»Ifølge tilsynsrapporten var oplevelsen ikke af den appetitvækkende slags,« som Dagbladet skriver.
Her kunne kontrollanterne således konstatere, at der var støv, snavs og madrester på flere overflader, ligesom kyllingenuggets og hamburgere blev opbevaret i varmemontrer med fedt og madrester.
Også flere rengøringsrutiner blevet betragtet som mangelfulde i afdelingen på Egertorget i den norske hovedstad.
Fra Max' hovedkontor i Sverige lyder det, at man tager kritikken til sig.
»For os er det en stor skuffelse, at vi ikke denne gang lykkes med at leve op til vores egne krav til rengøring og rutiner,« siger presseansvarlig Helena Stenqvist til mediet:
»Vi har allerede gennemført nødvendige ændringer, heriblandt forstærkede rutiner, ekstra oplæring af de ansatte samt grundigere opfølgning på både interne og eksterne rengøringsrutiner.«
Max findes også i Danmark.