Så stod han der, Volodymyr Zelenskyj. På sidelinjen.
Mens Donald Trump og Vladimir Putin kunne fortælle, at de to – og kun de to præsidenter for henholdsvis USA og Rusland – nu skal mødes.
På fredag i Alaska vil den ukrainske præsident ikke være med, selvom landets fremtid skal diskuteres.
Men virkeligheden er, at det kommende topmøde handler om noget større end situationen i Ukraine, vurderer Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet.
»USA virker dybest set til at være mest interesseret i at få genoprettet en normalisering af forholdet til Rusland, og det tror jeg kommer til at fylde meget i drøftelserne i Alaska,« siger han:
»Og jeg tror faktisk, at spørgsmålet om Ukraine bare er en del af den store normaliseringssnak.«
Altså: Sagt med andre ord har Trump-administrationen sandsynligvis en drøm om igen at få sat gang i den lukrative handel med Rusland.
Væk med sanktioner. Og ja tak til olie og gas. Til sjældne mineraler og jordarter. Og meget andet.
Ifølge Claus Mathiesen er det også derfor, at Donald Trump vedvarende har set ud til at være villig til at »give Rusland alle gulerødderne« og nægte Ukraine nærmest nogen som helst form for indrømmelse.
»Og så kan Zelenskyj, EU og andre støttelande sige, hvad pokker de vil. Det er i det spil irrelevant,« siger Claus Mathiesen, der har ekspertise i både russiske og ukrainske forhold.
I en analyse hos Sky News sammenligner journalisten Mark Austin på samme måde Ukraine med kun en enkelt brik på et skakbræt, hvor USA og Rusland i virkeligheden går efter at blive enige om en »storslået aftale«.
»Trump vil have en aftale om Ukraine – lige meget hvilken – som han kan kalde en sejr. Han vil virkelig gerne have den, og han vil have den nu,« skriver Mark Austin:
»Det er en hindring for en større strategisk aftale med Putin, og han vil have det af vejen. Det er sådan, han agerer – og det ved Putin. Han kender Trump og ser en mulighed i Trump, og han kan ikke krydse Rusland hurtigt nok for at komme til Alaska. For så vil han være tilbage ved det globale diplomatis fineste bord.«
Claus Mathiesen er enig i, at man i Rusland higer efter at komme ud af isolation og for alvor genindtræde i en position, man ikke har haft siden Sovjetunionens opløsning ved århundredeskiftet.
»Hvad er det her topmøde for Rusland? Det er jo i virkeligheden en kæmpe gave, for er der noget, som Rusland har arbejdet frem mod siden 2000, er det at komme tilbage som en aktør på niveau med USA,« siger han:
»Det kan godt være, at USA har en langt større økonomi og har mere indflydelse – men når man bliver placeret ved et bord som den anden part i forhold til USA og skal tale om at styre verden og lave geopolitiske aftaler, så er man i en eller anden grad ligeværdig.«
Som Claus Mathiesen konkluderer: »Og det er russerne meget mere tilfredse med, end vi overhovedet kan forestille os.«
I det spil er der altså ikke plads til eller brug for Volodymyr Zelenskyj. Set fra et russisk og amerikansk synspunkt.
Den ukrainske præsident var dog lørdag hurtigt ude og protestere mod udsigten til at blive holdt uden for forhandlingerne i Alaska.
Senere på dagen havde han utallige samtaler med europæiske ledere, og der var krisemøder for at kunne præsentere et modspil til det, som Donald Trump og Vladimir Putin måtte blive enige om.
Volodymyr Zelenskyj har for nylig sagt om Ukraines rolle i det russisk-amerikanske spil:
»Vi vil ikke være en brik i snakke mellem store nationer, det vil vi aldrig acceptere. Og jeg ønsker helt sikkert ikke at se globale aftaler mellem USA og Rusland.«
Som Claus Mathiesen påpeger i forhold til, hvad der kommer til at ske i de kommende dage ved forhandlingsbordene:
»Overordnet set er ethvert forsøg på at løse krigen i Ukraine prisværdigt, men man må også tænke på de langsigtede effekter af den løsning, man eventuel vil forsøge at trumfe igennem.«
