Da Joe Biden besad præsidentsædet i Det Hvide Hus i juli 2023, blev der fundet en pose kokain.
Det blev naturligvis brugt som politisk ammunition af landets nuværende præsident, Donald Trump, der spekulerede i, om stofferne mon tilhørte Joe Bidens søn, Hunter Biden.
Men nu nægter Hunter Biden på det kraftigste beskyldningerne fra Donald Trump:
»Jeg har været clean og ædru siden juni 2019. Jeg har ikke rørt en dråbe alkohol eller stoffer, og jeg er utrolig stolt af det, siger Hunter Biden i et interview offentliggjort mandag på YouTube-kanalen 'Channel 5.'
Hunter Biden har tidligere været åben om sin afhængighed, og i 2021 skrev han endda en selvbiografi om sin rejse ud af afhængigheden.
Efter at have fundet kokainen i 2023 indikerede Secret Service, at deres efterforskning var ufuldstændig på grund af manglende fingeraftryk og DNA.
Da Joe Biden stillede op som præsidentkandidat efter Donald Trumps første præsidentperiode var sønnen Hunter Biden mål for en lang række smædekampagner ført af Trumps republikanske bagland.
Heriblandt korruption og uetiske udenlandske forretningsforbindelser.