Imens store dele af verden var travlt optaget med mandagens topmøde i Det Hvide Hus mellem Donald Trump, præsident Zelenskyj og en række europæiske statsledere, kom meldingen.
Midt i storpolitikkens verden nærmest sneg Trump en mulig ændring af det amerikanske valgsystem ind. Hvis det bliver til virkelighed, kan det få kolossal indflydelse på USAs fremtid.
»Jeg kommer til at lede en bevægelse for at afskaffe brevstemmer,« skrev USAs præsident Donald Trump på sit sociale medie Truth Social mandag.
Da ordene blev offentliggjort, var store dele af verden travlt optaget med forberedelserne til mandagens topmøde i Det Hvide Hus.
Få dage inden havde Trump afholdt et topmøde i Alaska med den russiske præsident, Vladimir Putin.
Så mens statsledere fra Ukraine, Storbritannien, Frankrig og Tyskland blandt andre var landet i Washington, DC, og snart havde kurs mod Det Hvide Hus, nærmest sneg Trump meldingen om brevstemmer ud i ly af topmøde-mørket.
I USA har det siden været en enorm dagsorden.
Det skyldes, at netop brevstemmer er en stor og integreret del af det amerikanske demokrati.
Således blev omkring 30 procent af alle stemmer ved valget i 2024 afgivet ved brevstemme.
Eller rettere: 45 millioner af de i alt 154 millioner stemmer, der blev afgivet i valget, Donald Trump vandt over Kamala Harris.
Trumps modstandere har kaldt præsidentens kamp mod brevstemmer et forsøg på at stække ikke blot det amerikanske demokrati, men helt specifikt hans modstandere i det demokratiske parti.
Og tallene indikerer også, at et stop for brevstemmer vil ramme demokraterne hårdest.
For der er sket et markant skifte de seneste år.
Ved valget i 2024 benyttede 44 procent af de demokratiske vælgere sig af brevstemmer. Blandt republikanske vælgere var det antal kun 26 procent.
I 2016 benyttede 26 procent af de demokratiske vælgere sig af brevstemmer, mens 23 procent af republikanske vælgere gjorde.
Det er dog ikke en ny holdning fra Donald Trumps side, at brevstemmer er noget skidt.
I flere tilfælde, inden han trådte ind i politik, har Trump kritiseret brevstemme-systemet for at være fyldt med svindel.
Netop den holdning gentog han flere gange i forbindelse med valgkampen mod Joe Biden i 2020 – et valg Trump tabte og endnu ikke har accepteret resultatet af.
Selvom der ikke er påvist større problemer med brevstemmer, så er Trump ikke færdig med sit vendetta mod brevstemmer.
Det aktuelle opgør, hvor Trump ønsker at bruge en præsidentiel ordre til at forbyde brevstemmer, synes at være blevet aktuelt, efter hans møde med den russiske præsident Putin fredag i Alaska.
Efterfølgende gik Trump på Fox News og fortalte om Putin, der er mistænkt for at bruge det russiske statsapparat til at blande sig i amerikanske valg:
»Han sagde: 'Jeres valg bliver manipuleret, fordi I har brevstemmer',« lød det fra Trump, der få dage efter mødet besluttede sig for at bekæmpe netop brevstemmer.
Trumps ønske, om at bruge et præsidentielt dekret til at forbyde brevstemmer, kan dog hurtigt løbe ind i problemer.
Netop spørgsmålet om selve valghandlingen ligger nemlig hos de enkelte delstater.
Og skulle Trump formå at omgå det problem, så er der allerede varslet flere mulige søgsmål mod det, Trumps modstanderne anser for at være et forsøg på at manipulere fremtidige amerikanske valg til hans fordel.
