En handelsaftale mellem Storbritannien og USA er angiveligt på trapperne.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters, og aftalen vil blive fremlagt torsdag klokken 16 dansk tid.
Dermed lander USAs første aftale med et europæisk land efter Donald Trumps såkaldte »Liberation Day« 2. april 2025, hvor han erklærede handelskrig mod stort set hele verden, og særligt Kina, der lige nu er underlagt en straftold på 145 procent.
Og det er en god nyhed for den britiske Labour-premierminister Keir Starmer, der siden januar har måtte gå en diplomatisk linedans for ikke at tirre Donald Trump.
Det fortæller Emmanuel Molding Nielsen, der er analytiker hos Tænketanken Europa.
»Aftalen er kommet i stand efter et stort diplomatisk arbejde fra Storbritanniens side. Keir Starmer har også haft en forsigtig tilgang til Donald Trump og undladt at kritisere ham. Og det er der god grund til, for han har vidst, at det var vigtigt for Storbritannien at få en handelsaftale med USA,« siger han.
Emmanuel Molding Nielsen fortæller, at den britiske økonomi siden Brexit har været udfordret, og at Starmer blev valgt med et løfte om, at Labour ville bringe stabilitet i britisk politik og skabe vækst i den britiske økonomi.
»Der har netop været lokalvalg i Storbritannien, og det gik elendigt for Keir Starmers Labour-parti. Så han har også brug for en succes. Labour har slået sig op på, at partiet kan skabe vækst og jobs, så han skal også levere,« siger Emmanuel Molding Nielsen.
Han fortæller, at Storbritannien har haft et bedre udgangspunkt end andre lande. Donald Trump har nemlig en særlig relation til Storbritannien, idet hans mor er født i Skotland.
»Donald Trump har jævnligt besøgt Storbritannien, og han har også et golfresort i Skotland. På »Liberation Day« (da Donald Trump annoncerede sine toldsatser 2. april 2025) fik Storbritannien også en lavere toldsats end eksempelvis EU,« siger Emmanuel Molding Nielsen.
Derudover har de to lande et såkaldt ‘special relationship', som er historisk betinget.
Efter afslutningen på Anden Verdenskrig har USA og Storbritannien kørt parløb og støttet hinanden herunder i sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Således stod Storbritannien eksempelvis bag USA med soldater og materiel, da den tidligere præsident George W. Bush invaderede Irak og Afghanistan efter terrorangrebet den 11. september 2001.
Ifølge Emmanuel Molding Nielsen er det ikke kun Keir Starmer, der har brug for aftalen. Det har Donald Trump også.
»Det sender et signal om, at man kan lave en aftale med USA, og det har Donald Trump også brug for at vise: At toldsatserne er noget man kan forhandle om.«
»Nu har EU så mulighed for at nærlæse aftalen og se, hvad der skal til for at lande en aftale med Trump,« siger han
