Det er langt, langt væk fra de blodige krigshandlinger, der nu har varet i over tre år. Man kan nærmest ikke komme længere væk.

Men det er her – i den 49. amerikanske stat, Alaska – at præsidenterne fra USA og Rusland om under en uge skal mødes for at tale om en mulig afslutning på krigen i Ukraine.

Og ifølge Andrey Kazankov, ukraine- og ruslandkorrespondent for B.T.s søsteravis Weekendavisen, udgør flere omstændigheder omkring det imødesete topmøde på fredag mellem Donald Trump og Vladimir Putin noget af en begmand for de ukrainske forhåbninger om en rimelig fredsaftale.

»Set med russiske briller kunne det simpelthen ikke blive bedre,« siger han.

Ikke bare er den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, altså ikke inviteret. Selve lokationen er også værd at bide mærke i.

Alaska tilhørte således tidligere Rusland, men området blev for knap 160 år siden solgt til USA.

»Der ligger et stærkt signal i det: At man har valgt at afholde det møde så langt fra Ukraine, så langt væk fra Europa,« siger Andrey Kazankov:

»Alaska forbinder jo på en måde Rusland og USA, og det er en understregning af det historiske forhold mellem de to lande.«

Samtidig er den russiske præsident altså simpelthen blevet inviteret til USA i en tid, hvor han ellers reelt er bandlyst fra at rejse mange steder hen i verden som efterlyst af Den Internationale Straffedomstol (ICC).

»Det er jo også vigtigt, at Rusland bliver inviteret til USA. Mødet kunne have foregået i eksempelvis et arabisk land, hvor der også tidligere har været andre forhandlinger, men her inviterer man faktisk Vladimir Putin på amerikansk jord,« siger Andrey Kazankov:

»Det kunne ikke være bedre med Vladimir Putins øjne.«

Endnu ligger det ikke klart, hvad der reelt skal diskuteres på mødet.

Men flere medier har fremlagt angivelige udkast til en aftale, der blandt andet skulle bestå af en art fastfrysning af de øjeblikkelige fronter:

• Rusland vil få de ukrainske regioner Luhansk, Donetsk og Krim – også de områder, de her faktisk ikke har erobret.
• Omvendt skulle Ukraine tilsyneladende blive tilbudt at beholde de dele af regionerne Zaporizjzja og Kherson, som de stadig har kontrol over. Rusland vil kunne beholde resten.

»Hvis det er rigtigt, vil Trump presse Zelenskyj ved at sige, at det er en stor russisk indrømmelse, men det er det jo ikke,« konstaterer Weekendavisens ukraine- og ruslandkorrespondent.

Og i forhold til forestående topmøde ser han et gentagne mønster kreeret af Donald Trump, når det kommer til håndteringen af krigen i Ukraine.

»Hele vejen igennem har Trump sagt, at han vil lægge pres på Rusland – så udvikler situationen sig lidt, og så ender det med, at presset bliver lagt på Ukraine i stedet for. Hver gang. Reelt har Rusland ikke været under nogen form for pres fra Donald Trump – andet end oratorisk,« siger Andrey Kazankov:

Vis mere

»Putin har ikke gjort noget for at stoppe krigen, men USA har ikke indført nye sanktioner eller givet nye våben til Ukraine – og i stedet for en straf får han en invitation til USA. Det hele bliver vendt på hovedet igen.«

Ukraine- og ruslandkorrespondenten har derfor én forventning til det udspil, der kommer fra fredagens møde i Alaska.

»Det vil højst sandsynligt være meget tættere på det russiske udgangspunkt frem for det ukrainske, og så ender det altså igen med, at Zelenskyj vil blive presset, næsten uanset hvad der bliver foreslået,« siger han:

»Og hvis Zelenskyj så siger nej til det, har Donald Trump en rigtig god undskyldning for at sige, at 'så trækker vi os fra det her'. Så trækkes støtten til Ukraine fuldstændig.«

Så kan det udlægges til, at det er Ukraine, der ikke vil freden?

»Ja, og det vil faktisk være meget sandsynligt. Ukraine står foran dén her trussel – og det er ikke fra Rusland, det er fra USA: Hvis ikke I går med til det, så mister I støtten fra USA.«

Her kan du læse, hvad den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener om det forestående møde mellem Vladimir Putin og Donald Trump.