Hvis er én, der kan smile i dag, så er det den russiske præsident Vladimir Putin.
Dagens sejrsparade var nemlig en triumf, vurderer en ekspert.
Og det er der en særlig grund til: Nemlig at den kinesiske præsident Xi Jinping stod ved Putins side.
»Det cementerer Ruslands nære forhold til Kina. I dag er rollerne dog byttet om. Kina har fat i den lange ende, mens Rusland er den svage part,« siger Ruslands-ekspert og lektor emerita ved Aarhus Universitet Mette Skak og fortsætter:
»Putin har brug for Kina i krigen mod Ukraine. Landet leverer blandt andet microchips og teknologi til det russiske militær«.
Samtidig har det symbolsk betydning for Vladimir Putin, at Xi Jinping var med.
»Så kan Putin vise over for den russiske befolkning, at Rusland ikke er isoleret. At Rusland har venner,« siger Mette Skak.
Sejrsparaden er en fejring af de allieredes sejr over nazismen i 2. Verdenskrig for 80 år siden, og Vladimir Putin bruger den til at vise det potente russiske militærgrej frem.
Sikkerheden i forbindelse med dagens sejrsparade var helt i top. Metroen kørte ikke, alle caféer langs ruten blev tvunget til at holde lukket, og biler og elektriske scootere var forbudt. Nettet var også lukket end.
Mette Skak fortæller, at de to lande historisk set har konkurreret trods et fælles ideologisk tankegods i kommunismen. I dag er de meget forskellige:
»Mens Vladimir Putins styre i dag har rod i en højrenational nærmest facistisk militaristisk ideologi, så har det kinesiske diktatur rod i den venstreorienterede kommunisme,« siger Mette Skak.
Alligevel er der i dag mere, der forener dem, end der skiller dem ad. De har nemlig fået en fælles fjende i USA.
»Selvom den amerikanske præsident Donald Trump har haft forsonende toner over for Rusland, har Putin holdt fast i den varme linje til Kina,« siger Mette Skak.
Hun fortæller, at militærparader som den i Moskva i dag altid har kendetegnet det russiske samfund.
»Lige fra Zarens tid, og siden under Stalin, har Rusland brugt parader til at vise militær styrke. Det, der er sket under Vladimir Putin, er, at sejrsdagen 9. maj er blevet den altdominerende fest- og helligdag, hvorimod revolutionen i 1917 ikke fejres længere,« siger Mette Skak.
»Det handler om at fremelske den patriotisme, som betyder, at Vladimir Putin kan få soldater til fronten,« tilføjer hun.
Mette Skak fortæller, at det militaristiske russiske samfund, som Putin har opbygget, er forskelligt fra de vestlige, demokratiske lande på særligt ét punkt.
»I Rusland er individet til for statens skyld. Det er også det, der gør at Rusland sender soldater i Ukraine ud på slagmarken til den visse død. I vestlige lande er individets integritet i udgangspunktet vigtigere end staten,« siger Mette Skak, der iøvrigt har bidraget til en netop udkommet bog om Rusland ved navn 'Verden set fra Rusland'.
