Tesla-, X- og SpaceX-milliardæren Elon Musk vil sagsøge Apple.

Det skriver han på det sociale medie X.

Nærmere bestemt er det Musks selskab xAI, der vil hive Apple i retten.

Musk anklager i den forbindelse Apple for at manipulere med listen over de mest populære apps i App Store.

'Apple opfører sig på en måde, der gør det umuligt for andre AI-virksomheder end OpenAI at nå førstepladsen i App Store, hvilket er en utvetydig overtrædelse af konkurrencelovgivningen,' skriver han på X.

'xAI vil omgående iværksætte retslige skridt,' fortsætter Elon Musk.