Der er endnu bevægelse i et helt bestemt norsk fjeld, som de seneste uger har rykket sig en del og skabt frygt for et større skred.

Nu advarer myndighederne mod færdsel i næsten hele området.

Det skriver VG, som henviser til en pressemeddelelse fra Norges Vassdrags- og Energidirektorats (NVE), der overvåger situationen i og ved Skarfjellet.

Overordnet set opfordrer NVE indtil videre alle til at følge den lokale kommunes råd om ikke at færdes i nedløbsområdet for fjeldskred fra Skarfjellet.

Her ses et kort over det område, der kan være udsat for jordskred fra Skarfjellet (markeret med rødt). Kommunen og NVE fraråder folk at rejse inden for det røde område indtil videre.
Her ses et kort over det område, der kan være udsat for jordskred fra Skarfjellet (markeret med rødt). Kommunen og NVE fraråder folk at rejse inden for det røde område indtil videre. Foto: NVE
Vis mere

Umiddelbart lyder vurderingen, at et skred ikke vil kunne nå bygninger eller anden infrastruktur i området, men det kan være farligt for mennesker at opholde sig i området, lyder det.

NVE har radarovervåget Skarfjellet siden 14. juli, efter Sunndal Kommune rapporterede, at der havde været mange stenskred fra bjergsiden i foråret og sommeren. 

Siden målingerne begyndte, er der blevet registreret stor bevægelse i fjeldet.

Hele 2,5 meter bevægelse, lyder det.

»Hastigheden har været konstant gennem hele måleperioden og er op til 15 mm/time på nogle punkter, men er generelt under 10 mm/time. Vi fraråder derfor at rejse i området,« forklarer Gustav Pless, der er geolog i lavineovervågningstjenesten, i pressemeddelelsen.

Det er den øvre del af den ustabile fjeld, der bevæger sig hurtigst, mens hastigheden gradvist aftager længere nede ad bjergsiden.

Hvis det største jordskredscenarie fra NVE bliver en realitet, vil jordskreddet kunne blive stort, skriver NRK.

Området på fjeldet, der er under bevægelse, strækker sig fra cirka 800 meter over havets overflade til 1.150 meter over havets overflade og har et areal på omkring 120.000 kvadratmeter, oplyses det.