Over de seneste år er der sket et overraskende skifte i Europa.

En række gamle, traditionelle, konservative partier kæmper for relevans og indflydelse, mens partier på den yderste højrefløj stormer frem. Noget stort er under opsejling.

Eksemplerne behøver man ikke lede længe efter.

I Frankrig er det gamle præsidentparti Les Républicains, en skygge af tidligere tiders storhed, da det i andre udgaver havde præsidenter som Jacques Chirac og Nicolas Sarkozy.

I England kæmper den ukendte konservative partiformand Kemi Badenoch for, at Winston Churchill, Margrethe Thatcher og David Camerons parti ikke skal forfalde til kun at være regnet for det tredjestørste parti.

Den samme tendens har vi set gennem flere år i en række andre europæiske lande.

»Mange af de gamle konservative partier er i problemer i de her år,« siger professor ved Københavns Universitet og ekspert i europæiske forhold Marlene Wind.

I stedet for de store, traditionelle, konservative partier har National Samling med Marine Le Pen og Jordan Bardella i spidsen vundet frem i Frankrig.

Winston Churchills konservative parti har store problemer i disse år, mens det populistiske Reform UK vinder frem.
Winston Churchills konservative parti har store problemer i disse år, mens det populistiske Reform UK vinder frem. Foto: Sven Gjørling
Vis mere

I Storbritannien trækker Nigel Farage og hans Reform UK-parti stemmer mod højre fra De Konservative.

Også i andre europæiske lande som Holland, Italien og Østrig har partier på den yderste højrefløj triumferet over mere traditionelle konservative partier.

I Finland og Kroatien er partier på den yderste højrefløj dele af koalitioner med mere traditionelle centrum-højre-partier.

»Partier på den yderste højrefløj vinder frem i bølger. Og vi ser bestemt en acceleration. I adskillige lande er de blevet de største partier,« siger professor Sarah de Lange fra Amsterdams Universitet til The Guardian.

Hun mener, at en stor del af de gamle centrum-højre-partier har tabt vælgere til det yderste højre hovedsageligt på spørgsmålet om indvandring.

Men ifølge Marlene Wind er det ikke den eneste forklaring.

»Vælgerne er blevet mere troløse. I lande som Polen er befolkningen blevet mere velstående over de seneste år, så det handler ikke i lige så høj grad om økonomi mere,« siger Marlene Wind.

Hun påpeger også, at grunden til netop mange konservative partier bløder vælgere til fordel for det nye højre kan findes i, at de deler mange af de samme traditionelle værdier.

Og så endnu en ting:

»I stedet lader mange vælgere sig inspirere af det, de ser på sociale medier som TikTok. Og netop der har mange populistiske partier bare været bedre end de gamle, traditionelle,« siger hun.

Over sommeren sætter B.T. fokus på den europæiske højredrejning politisk. I næste afsnit bringer vi et interview med en af de nye, magtfulde politiske stjerner på den europæiske højrefløj.