Den svenske statsminister var helt ny i jobbet, da han i november 2022 drog til Tyrkiet for at møde præsident Recep Tayyip Erdogan. 

Noget tyder på, at en af hans embedsmænd også var lidt af en nybegynder. 

I hvert fald begik et medlem af den svenske delegation en kapitalbrøler på vej mod Istanbul.

De to statsledere skulle drøfte mulighederne for et fremtidigt svensk medlemsskab, og mødet var derfor omgærdet af dyb diskretion. 

Med sig medbragte den svenske statsminister også en række mere eller mindre fortrolige dokumenter. 

Nogle af de dokumenter forsvandt dog på vej hjem, skriver avisen Dagens Nyheter

En embedsmand glemte nemlig en mappe med papirer i lufthavnen i Arlanda. 

Kort efter fandt rengøringspersonalet i lufthavnen mappen med delvist klassificerede dokumenter. 

Sådan så det ud, da den svenske statsminister, Ulf Kristersson, mødtes med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan tilbage i november 2022. 
Sådan så det ud, da den svenske statsminister, Ulf Kristersson, mødtes med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan tilbage i november 2022.  Foto: Adem Altan/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det bekræfter det svenske statsministerium overfor avisen Dagens Nyheter

»Det er sandt, at en ansat i regeringskontoret glemte et ringbind i Arlanda efter statsministerens rejse til Tyrkiet, og at den blev fundet af lufthavnspersonalet,« skriver presseafdelingen i det svenske statsministerium, som tilføjer:

»Vurderingen var, at mappen ikke indeholdt klassificerede oplysninger. Derfor blev der ikke udarbejdet nogen skadesvurdering, og hændelsen blev ikke rapporteret til Sikkerhedstjenesten.«

Man ønsker dog ikke at oplyse, hvor længe dokumenterne var forsvundet.