Håber nyt fund kan give forklaring på tragedie.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lars Zeuthen fra Genner i Sønderjylland, , håber nu, at der kommer en forklaring på, hvorfor flystyrtet skete.
Det gør han med fornyet optimisme, efter at der netop er gjort nye fund af vragdele fra det Air France fly, som styrtede ned i Atlanten på vej til Paris.
Ved flystyrtet, der skete i juni 2009, blev 228 mennesker dræbt, deriblandt Christiane, og der er tale om det mest dødbringende flystyrt i Frankrigs historie.
- Jeg er kommet videre i mit liv efter ulykken, så umiddelbart får fundet af de nye vragdele fra flyet ikke nogen betydning for mig personligt. Men det er klart, at det vil være rigtig rart, hvis man f. eks. finder sorte bokse fra flyet, så man kan få en forklaring på, hvad der skete, siger Lars Zeuthen, der er daglig leder af en fritidsklub i Padborg.
Lars Zeuthen blev ramt af stor sorg, da han mistede Christiane, som havde havde været gift med i 24 år.
- Nogle har svært ved at forstå, at jeg allerede har fundet en ny kæreste. Andre synes, det er godt for mig. Selv synes jeg, at jeg er heldig. Og jeg tror, Christiane ville have været glad på mine vegne, sagde en afklaret Lars Zeuthen til B.T. nogle måneder efter flystyrtet i 2009.
I tiden efter flystyrtet oplevede han en smertefuld tid, hvor han tabte sig ti kilo, men ikke mindst takket være dygtige psykologer kom han oven på igen rent menneskeligt.
- Jeg har fået bearbejdet sorgen, og jeg har forliget mig med det, som skete. Det holder mig ikke vågen om natten, siger han i dag.
- Selve det, at der nu er fundet nye vragdele, ændrer ikke så frygtelig meget - bortset fra, at det for alle dem, som blev ramt af ulykken vil været rigtig rart med en forklaring, siger han. Han er i dag fyldt med taknemmelighed, fordi han fik lov til at kende Christiane og være hendes mand. Deres varme og stærke forhold mindes han med glæde, og det har også givet ham overskud til at komme videre i sit liv med en ny partner.
Lars Zeuthen har tidligere til B.T. fortalt, at han og Christiane havde talt om, hvad der skete, hvis en af dem døde.
- Christiane havde i forvejen udpeget et skønt sted i Genner, hvor hun gerne ville have spredt sin aske, hvis hun døde før mig. Det får hun ikke nu. Men jeg har helt alene været på 'vores sted' og lagt blomster, og det er her, jeg vil mindes hende, sagde i interviewet med B.T. i 2009.
Jean-Paul Troadec, leder af den franske efterforskningsmyndighed i sagen omkring flystyrtet oplyser, at de nye fund midtvejs mellem Brasilien og Senegal giver fornyet håb om at finde sorte bokse på flyet.