En campingturist med militærbaggrund blev en af Utøyas helte midt i al grusomheden.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Vi sad rundt om bordet ved campingvognen. Klokken var vel mellem 17 og 18. Vi drak kaffe og talte om Oslo, fordi naboen var kommet løbende og havde fortalt om katastrofen der. Så hørte vi enkelte skud fra Utøya. Så kom der er en salve fra et automatvåben.
Sådan starter campingturisten Marcel Gleffes rystende beretning til Dagbladet.no. Han er på ferie med sin familie på campingpladsen Utvika, der ligger lige ud for Utøya, og var en af de første, der sejlede ud til de unge på øen.
Læs også: Gemte sig for Breivik i iskoldt kølerum
Marcel Gleffe har en fortid i militæret, og han genkendte derfor straks lyden af et maskingevær, der skulle ende med at koste mindst 86 mennesker livet på Utøya.
- De unge var flinke. De støttede hinanden og var organiserede, og de fortalte, hvem der trængte til førstehjælp, og at de skulle med i båden først.
- De var glade for at få hjælp, men de var usikre på, hvem de kunne stole på.
Dagbladet spørger Marcel Gleffe, om han frygtede for sit eget liv på en af turene tæt ind mod Utøyas kyst.
- Nej, jeg handlede per instinkt. Man bliver ikke bange i sådan en situation, man gør bare det, som skal til. Jeg kender forskellen på fyrværkeri og skud. Jeg vidste, hvad det drejede sig om, og at det ikke var for sjov.
