Den amerikanske præsident, Donald Trump, fortsætter onsdag eftermiddag sine trusler mod Irans ledelse.
»Bøller. De (Iran, red.) var bøller i skolegården. Og nu er de ikke bøller længere. Men vi får se, hvad der sker,« siger Trump til pressen, da han bliver spurgt, om han vil angribe Iran.
Men den helt store trussel i form af ét specifikt våben har USA endnu ikke fundet frem. Våbnet kan ellers blive den helt store gamechanger i konflikten.
Da B.T. tirsdag fik fat i lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet for at tale om den amerikanske oprustning med lufttankfly og hangarskibe i Mellemøsten, lød det til, at han havde forventet noget andet.
»Nåeh … er det bare det?« lød det indledningsvist fra eksperten.
B.T.s journalist havde netop præsenteret lektoren for meldingerne om, at USA dagen forinden havde sendt omkring 30 fly, der kan tanke andre fly op i luften, afsted over Atlanten.
Samtidig havde USA sendt hangarskibet Nimitz mod Mellemøsten, så der nu er to i området.
Alt sammen noget, der havde vakt opsigt på sociale medier blandt en række krigsbloggere.
Men i den givne situation er det ganske almindeligt, fortalte Peter Viggo Jakobsen.
»Det er helt standard procedure for USA at sende et hangarskib afsted i sådanne situationer,« som han sagde.
Og så kommer vi til pointen.
For det næste, den danske ekspert sagde, opsummerer ganske fint, hvad mange i Israel, Iran, USA og resten af verden i spænding går og venter på lige nu:
»Det er noget andet, hvis de sender det missil, der kan angribe bunkere,« sagde Peter Viggo Jakobsen.
Da B.T. taler med ham igen onsdag for at blive klogere på det våben, der kan være afgørende for den videre færd i konflikten mellem Israel og Iran, sætter han flere ord på, hvorfor netop det såkaldte 'bunker-buster'-våben er så afgørende.
»Hvis Israel skal bruge det her våben, så kræver det, at USA går ind i krigen. Det er kun amerikanerne, der har den her bombe, der kan grave sig 60 meter ned i jorden og ramme iranernes Fordow-atomanlæg,« siger han og uddyber:
»Det er også kun USA, der har et fly, der kan bære det her våben, som er meget tungt.«
Årsagen er, at der netop nu går en del spekulationer om det specifikke våben, der har det tekniske navn 'GBU-57 A/B', skyldes netop det uranberigelsesanlæg, som hedder Fordow.
Det ligger omkring 100 kilometer sydvest for hovedstaden Teheran nær byen Qom.
Og vigtigst af alt, så ligger det dybt nede i et bjerg.
Derfor kan israelerne, hvis erklærede mål er at ødelægge Irans atomprogram, ikke ramme Fordow med mere konventionelle våben, som de allerede har gjort det med Irans andet store berigelsesanlæg Natanz, der ligger mellem Teheran og Isfahan.
Og derfor er Israel afhængig af, at USA går ind i krigen, fortæller Peter Viggo Jakobsen.
Men trods af de mange opsigtsvækkende meldinger fra Trump tirsdag aften, som blandt andet inkluderer, at USA ved, hvor Irans leder ayatollah Khamenei befinder sig og at man kræver betingelsesløs iransk overgivelse, så er Peter Viggo Jakobsen endnu ikke sikker på, at USA rent faktisk vil gå aktivt ind i konflikten.
»USA har sagt, at de går ind i krigen, hvis Iran angriber amerikanske baser. Men Trump har sagt længe, at han vil trække USA ud af krige, ikke starte nye,« siger den danske ekspert.
Endnu er alle muligheder oppe i luften.
Det var også meldingen, efter Trump tirsdag havde samlet sit kabinet i Washington, DC, for at diskutere situationen.
»Det er et klart signal fra Trump, at han mødes med sine nærmest rådgivere, sender fly og hangarskibe. Enten går han efter en aftale. Eller også går han til angreb,« siger Peter Viggo Jakobsen og uddyber:
»Trump giver i hvert fald sig selv muligheder.«
