Gennem snart flere år har den europæiske højrefløj formået at vinde frem. Nærmest over alt.
Det kan tilskrives en række forskellige faktorer, har eksperter og en toppolitiker tidligere fortalt B.T. Men en helt afgørende er de nye superstjerner på den yderste højrefløj.
Nogle af dem har du allerede hørt om.
Andres navne er det muligt, du vil se for første gang i denne artikel.
Fælles for dem alle er, at de er centrale i den populistiske højrefløjsbevægelse, som de senere år har fejet over det europæiske kontinent.
Flere af dem er efter år i mørket på en politisk fløj, som mange har undsagt, nu er kommet ud i offentlighedens søgelys.
Nogle af dem er allerede stjerner på den politiske scene i Europa. Andre er ved at blive det.
Vi kan begynde med dem, som mange nok kender til.
Nigel Farage, Storbritannien
Manden, som mange forbinder med Brexit, har gjort et kæmpe comeback på den hjemlige politiske scene de senere år.
Med partiet Reform UK stormede han ind i det britiske underhus ved sidste års parlamentsvalg.
Grundet det britiske valgsystem har Farage og resten af Reform UK ikke det antal mandater, deres stemmetal ville give dem i andre lande. Men deres magt er allerede tydelig. Bedste bevis på det er Labour-premierminister Keir Starmes nylige hårde kurs mod indvandring.
Jordan Bardella, Frankrig
De fleste kender nok den franske højrefløjs dronning Marine Le Pen. Men det er ikke sikkert, at de for alvor har hørt om hendes højre hånd, den blot 29-årige Jordan Bardella.
Ved det franske parlamentsvalg sidste år var det ham, der stod til at blive landets nye premierminister.
Men en smart fidus uden om Bardellas National Samling betød, at den magtfulde post smuttede ud af hænderne på partiet, der længe har været anset for ikke at være stuerent i Frankrig.
Giorgia Meloni, Italien
Siden 2022 har den tidligere ungdomsfacist Giorgia Meloni været premierminister i Italien.
Hun red ind på posten efter et enormt mismod, som opstod under en tidligere samlingsregering, der opstod under corona.
Siden har 48-årige Meloni cementeret sin position, ikke bare i Italien, men også i Europa, hvor hun flere gange har optrådt som mellemmand mellem Trump og andre statsledere – ikke mindst den ukrainske præsident Zelenskyj.
Viktor Orban, Ungarn
Den ungarske premierminister er blandt the grand old men på den europæiske højrefløj.
Siden 2010 har han indtaget posten som premierminister i Ungarn.
62-årige Orbán er da også blandt de mest centrale figurer på den populistiske højrefløj i Europa, som, da han kom til, ikke havde den position, som den indtager nu.
Og så er der de mindre kendte navne blandt de store stjerner på den europæiske højrefløj.
George Simion, Rumænien
Ved det udskudte præsidentvalg i Rumænien tidligere på året vandt George Simion første runde overbevisende, inden han tabte anden runde til en mere midtersøgende profil.
Simion, der samlede højrefløjens fakkel op, efter sidste års aflysning af præsidentvalget i sidste time, har dog ingen planer om at give op. Det har han fortalt B.T.
For ham er kampen for 'det nye højre', som han kalder det, først lige begyndt.
Robert Fico, Slovakiet
I 2023 blev Robert Fico premierminister i Slovakiet. Og siden har han markeret sig flere gange på den europæiske scene.
Det har blandt andet gjort sig gældende, når han har talt imod yderligere militærstøtte til Ukraine.
Fico har på kort tid fået positioneret sig som en slovakisk pendant til Viktor Orban i Ungarn.
Karol Nawrocki, Polen
Ved det polske præsidentvalg tidligere på året blev det ekstremt tæt. Med 50,89 procent af stemmerne lykkedes det dog historikeren Nawrocki at vinde en overraskende sejr.
Han var for få måneder siden ukendt for store dele af den polske befolkning.
Alligevel lykkedes det for ham at vinde præsidentposten i det store østeuropæiske land.
Alice Weidel, Tyskland
Siden 2022 har Alice Weidel været medleder af det tyske højrefløjsparti Alternativ für Deutschland (AfD).
På den måde har hun formået at slå sit navn fast på den europæiske scene.
Ved det tyske valg til forbundsdagen tidligere på året formåede Alice Weidel med stor opbakning særligt i det gamle Østtyskland at gøre AfD til det næststørste parti i Tyskland.
