Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, siger, at USA arbejder på at sætte et møde op mellem den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, og den russiske ditto, Vladimir Putin.

Det siger han til Fox News ifølge Reuters.

Præsident Trumps højre hånd fortæller, at man i USA i øjeblikket er ved at planlægge, hvornår et sådant møde kan finde sted, og at målet med mødet bliver at diskutere en afslutning af konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Vicepræsidenten siger desuden, at han ikke mener, at det ville være produktivt, hvis Putin og Zelenkyj skulle mødes inden mødet inden topmødet i Alaska i den kommende uge.

Han kom dog ikke nærmere ind på, hvorfor Zelenskyj ikke kommer til at deltage i mødet i Alaska.

Tidligere søndag forklarede en ekspert til B.T., at et bud kunne være, at mødet kommer til at handle om noget meget større end situationen i Ukraine.

Det kan du læse mere om lige HER.