Et jordskælv har rystet Istanbul onsdag formiddag dansk tid.

Det oplyser Reuters.

Jordskælvet skulle være målt til 6,2 på Richterskalaen og have fået flere bygninger til at ryste.

Ifølge Tyrkiets katastrofeagentur, AFAD, er det et af de stærkeste jordskælv målt i hovedstaden i flere år.

De advarer mod, at man går ind i beskadigede bygninger.

Der er indtil nu ingen meldinger om skader eller sårede, men ifølge Al Jazeera mange evakuerede bygninger, da jordskælvet ramter og rystede byen.

En person er dog kommet til skade, da personen sprang ud fra en balkon, da rystelserne begyndte, skriver Al Arabiya.

Den tyrkiske indenrigsminister, Ali Yerlikaya, skriver i et opslag på det sociale medie X, at jordskælvets epicenter var i Marmarahavet ud for kystbyen Silivri.

I 2023 blev Syrien og det centrale Tyrkiet ramt af et voldsomt jordskælv, der målte 7,8 på Richterskalaen, og som op mod 62.000 personer mistede livet som følge af.