Så skete det. Og endda dobbelt op.
For to amerikanere kan nu kalde sig mangemilliardærer, efter at den gigantiske førstepræmie i det lotto-agtige Powerball endelig blev udløst lørdag.
Forud var gået hele 42 trækninger, uden at det var lykkedes nogen at ramme samtlige vindertal, skriver NBC News.
Derfor var der hele 1,787 milliarder dollar i puljen, svarende til lige over 11,4 milliarder kroner, hvilket er den næststørste gevinst nogensinde.
Vindertallene – der i øvrigt var 11, 23, 44, 61, 62 samt tillægstallet 17 – stod på to kuponer købt i staterne Missouri og Texas, og de heldige vindere skal derfor dele det svimlende beløb.
Det vil sige, at der bliver godt 5,7 milliarder kroner til hver.
Udbetalingen kan ske på forskellige vis.
Enten kan vinderne vælge at få hele summen udbetalt, hvilket så dog vil foregå over 29 år via 30 udbetalinger, eller også kan man et beløb på 'kun' godt 2,6 milliarder udbetalt på én gang. Begge dele før skat.
Den højeste gevinst i Powerball blev udbetalt i 2022, hvor der var slutteligt var lige over 13 milliarder kroner til vinderen.