På overfladen var den demokratiske præsidentkandidat Kamala Harris' nederlag til Trump sidste år ikke stort.
Men det snævre nederlag dækker dog over en helt anden historie. Det er blevet makeup for et demokratisk parti i en historisk dyb krise.
Mange har måske glemt det allerede.
Det amerikanske præsidentvalg sidste år var yderst tæt, hvis man ser udelukkende så på mængden af stemmer, de to kandidater fik.
Demokraternes Kamala Harris fik samlet 48,3 procent af stemmerne, mens Donald Trump fik 49,8 procent af det samlede stemmetal.
I de afgørende delstater var det flere steder endnu tættere.
I Pennsylvania, den største af svingstaterne, var det omkring 120.000 stemmer, der afgjorde valget til Trumps fordel.
I Michigan, Nevada og Wisconsin var det alle steder under 100.000.
Med andre ord kunne få hundredtusinder stemmer den anden vej have betydet, at en helt anden præsident havde styret landet med mere end 300 millioner indbyggere.
På overfladen var det en klar sejr til Trump, men ikke en, der blæste Kamala Harris og demokraterne af banen.
Men dykker man længere ned i tallene, som New York Times har gjort, så viser det seneste valg i USA sig som den foreløbige kulmination på en årelang og katastrofal nedtur.
En nedtur, som måske endnu ikke er nået sin bund.
Men byder på stadig flere bekymrende tendenser for demokraterne, viser New York Times' undersøgelse.
Den mest åbenlyse er to specifikke tal:
1.433 og 57.
Det første nummer er det antal af USAs i alt 3.144 counties, løst oversat til amter eller regioner, der er blevet mere republikansk, siden Trump første gang stillede op i 2016.
Det andet nummer, 57, er det antal af counties, som er blevet mere demokratiske i samme periode.
Dermed har Donald Trump – trods sit valgnederlag i 2020 til Joe Biden – formået at gøre omkring halvdelen af de amerikanske counties mere republikanske.
»Det er en forbløffende politisk præstation,« som det beskrives i New York Times.
Men det bliver kun værre for det demokratiske parti.
For i de få counties, hvor demokraterne rent faktisk har haft fremgang, er det hovedsageligt i meget rige og meget veluddannede områder.
Imens er Trumps tal gået op over en bred kam i USA – specielt i arbejderområder.
Det har ført til en gigantisk identitetskrise i det demokratiske parti, der igennem årtier har set sig selv som den lille mand og den amerikanske arbejders parti.
Tegnene er mere end dystre for partiet, der har store drømme om at vinde flertallet i Kongressen tilbage ved midtvejsvalget om godt halvandet år.
De drømme kan udvikle sig til et mareridt, hvis ikke demokraterne får vendt de sidste mange års kurs.
Det er ikke nødvendigvis en strategi at håbe på, at Donald Trumps kaotiske præsidentskab vil føre til en genoplivning af partiet.
Som en folkevalgt demokrat siger til New York Times:
»Der er en frygt, en angst, og der er helt reelle spørgsmål om vejen frem – alt sammen noget, jeg deler,« lyder det fra Jason Crow, der er medlem af Repræsentanternes Hus fra Colorado.
