Al-Megrahi blev idømt livsvarigt fængsel i sagen i 2001, og afsonede indtil 2009 dommen i et skotsk fængsel. Da manden blev ramt af prostatakræft blev han løsladt og udvist til Libyen, fordi man vurderede, at han kun havde kort tid tilbage at leve i. Han døde i maj 2012.
I Storbritannien går mistanken nu på, at den iransk-støttede terror-organisation PFLP-GC stod bag terrorangrebet, og at al-Megrahi blot blev gjort til syndebuk, skriver Jyllands-Posten. Derfor er en ny efterforskning af sagen gået i gang, efter at den engelske premierminister David Cameron under et besøg i Tripoli sidste år fik de libyske myndigheders tilladelse til, at engelske efterforskere kan arbejde i Libyen
PFLP-GC er en udbrydergruppe fra terror-organisationen PFLP, som b.la. Blekingegade-banden støttede økonomisk i 80'erne.
PFLP-GC forbindes også selv med flere terror-attentater. I maj 1989 blev fire medlemmer af PFLP-GC i Stockholm dømt for bombeattentatet i København i juli 1985, der kostede en 26-årig turist fra Algeriet livet, da en bombe sprang ved Northwest Orient Airlines kontor ved Vesterport.