I morges klokken 8:38 fik Martin Dyrholm en tsunamiadvarsel fra det japanske meteorologiske institut.
I en måned har han været på ferie i Japan med sin 16-årige søn. De har været i Tokyo, på Okinawa, i Hiroshima, Kyoto og Kobe. Nu er de i havnebyen Osaka, der ligger ud til Osaka-bugten i det sydøstlige Japan.
»Vi fik en besked på app’en, om hvilke områder, der skulle evakueres og i hvilke områder, det bare var til orientering,« siger han over telefonen fra storbyen.
Varslingen kom efter et voldsomt jordskælv, der målte 8,8 på Richterskalaen, onsdag nat ramte ud for det østlige Rusland.
Jordskælvet er det sjette mest voldsomme i historien, og efterdønningerne ventes i det kommende døgn at ramme flere lande omkring Stillehavet med op til tre meter høje bølger.
I kystbyer langs den japanske østkyst er der slået rød alarm, mens området omkring kystbyen Osaka, hvor Martin Dyrholm og hans søn er på ferie, er i gul.
»Bølgerne ville ramme kysten mellem klokken 10 og 12, stod der i beskeden. Nu er klokken fem om eftermiddagen, og indtil videre har de kun målt bølger op til 30 centimeter høje,« siger Martin Dyrholm, der følger situationen fra tv'et på sit hotelværelse på 23. etage.
Ifølge Japans meteorologiske institut ramte en tsunamibølge på 1,3 meter omkring klokken 16 lokal tid Kuji i det nordøstlige Japan:
»Tsunamibølgerne bliver højere og højere,« lød meldingen i den forbindelse.
Til trods for nattens og dagens hændelser er Martin Dyrholm ikke bange.
»Japanerne er velforberedte, og har styr på tingene. Men jeg har en intuition,« siger han.
Det kan skyldes, at situationen er uvant for to skandinaver:
»Men vi ved jo, at det ene tager det andet, og at der kan komme både tsunami og efterskælv. For mig lyder tre meter høje bølger umiddelbart voldsomt, men det skal jeg jo ikke gøre mig klog på,« siger han og fortsætter:
»Men jeg har sådan en mærkelig fornemmelse. Da vi for en måned siden ankom, snakkede folk om, at der var forudsigelser om, at århundredets største tsunami ville ramme i starten af juli. Når man spurgte de lokale, sagde de: ‘Den lader vente på sig’...« Den historie skrev Berlingske.
Indtil videre tager både far og søn det roligt. Når Martin Dyrholm kigger ud af vinduet, opfører folk på gaden sig som normalt.
»Der er ikke noget at mærke – andet end vejret. Det undrede mig, da jeg var ude i byen … I otte dage, har der været en meget høj luftfugtighed, og det har været meget varmt. Men i eftermiddag er det begyndt at blæse. Det mærkes som om, det trækker op til storm.«
Efter planen skal Martin Dyrholm og hans søn i morgen middag flyve hjem til Danmark.
»Vi afventer situationen og tager afsted herfra i morgen tidlig, men lufthavnen ligger på en menneskeskabt ø ude midt i vandet,« siger han og fortsætter:
»Det er ude af vores hænder. Det eneste vi kan gøre er at vente. Nu går vi op og spiser aftensmad. Vores værelse ligger på 23. etage, så der vil vi forsøge at slappe lidt af.«
