Den svenske bandekrig er for alvor kommet til Danmark.
Børn eller helt unge svenskere rekrutteres til at begå lejemord i Danmark med mulighed for at tjene eksempelvis en halv million svenske kroner.
I alt har der ifølge Ritzau været 14 banderelaterede hændelser, som involverer svenskere siden april måned i år.
Tirsdag aften blev en 25-årig svensk mand anholdt for at være i besiddelse af to håndgranater, og lørdag blev to 24-årige svenskere anholdt for drabsforsøg, da de sprængte en håndgranat i en kiosk på Hans Knudsens Plads i København.
»Svenske tilstande« er blevet et almindeligt udtryk i Danmark, og det er ikke flatterende ment. Det henviser til den bandekrig, som har fået det tidligere så fredelige Pippi-land til at være arnested for skyderier og bombeattentater.
Fra november 2016 til september 2023 var det samlede antal skuddræbte i Sverige på 312 personer, viser en opgørelse.
Tilbage står: Hvad er forklaringen på den årelange og brutale bandekrig, som nu har bredt sig til Danmark? En række danske politikere er ikke i tvivl om, at én af hovedforklaringerne er Sveriges store indvandring.
»Store dele af Norden mærker konsekvenserne af en mangeårig fejlslagen udlændinge- og retspolitik i Sverige. Og det tager vi ekstremt alvorligt,« sagde justitsminister Peter Hummelgaard onsdag til Socialdemokratiets sommergruppemøde.
Indvandringen i Sverige har da også været markant højere end i Danmark, viser tal fra det svenske Migrationsverket og det danske Udlændingestyrelsen.
Sverige har fra 2010 til og med 2023 fået ca. 550.000 asylansøgninger, mens det i samme periode »kun« var omkring 83.000 personer, som satte foden på dansk jord med et ønske om at søge asyl.
Selvom en ansøgning ikke er ensbetydende med asyl, så er det et pejlemærke for tilstrømningen, som også påvirker antallet af familiesammenføringer af blandt andet ægtefæller.
Og her har Sverige historisk set haft lempelige regler. Den tilgængelige statistik fra Migrationsverket går her kun fem år tilbage, men billedet er det samme.
Fra 2019 til 2023 er der kommet ca. 131.000 personer til Sverige i forbindelse med familiesammenføring.
Det tilsvarende tal for Danmark er lige under 20.000. Igen er tallene fra Sverige knap syv gange så høje.
Med til regnestykket hører, at der er seks millioner danskere og små 11 millioner svenskere.
Flygtningene og de familiesammenførte kommer typisk fra lande som Syrien, Somalia, Irak, Libanon og Afghanistan. Ukraine er trukket fra i statistikken.
At den grove bandekriminalitet er knyttet til indvandringen er en erkendelse, som er nået helt til toppen af den svenske regering.
»Vi følger Danmarks eksempel. Det gælder alt fra straffe og politiets redskaber til sociale ydelser og forebyggende arbejde. Vi strammer op på indvandringen og styrker integrationen,« siger justitsminister Gunnar Strömmer fra partiet Moderaterna til Aftonbladet som en reaktion på den dramatiske udvikling i Danmark.
Den svenske antiradikaliseringsekspert Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen mener også, at problemerne med voldelig bandekriminalitet i Sverige er knyttet til det høje antal asylansøgere og familiesammenføringer.
Han peger her på de massive sociale og økonomisk problemer, der i Sverige er koncentreret særligt i det som svenskerne direkte oversat kalder for ‘udenforområder’ – altså ghettoer.
Her får færre en uddannelse, flere er arbejdsløse, bor i store familier og lever under en parallel retstilstand.
En anden del af forklaringen er ifølge ham også de traumer, som flygtninge eksempelvis kan bære med sig fra Syrien og overføre til efterkommere, samt bander- og klaners brug af afpresning og rekruttering af børn og unge helt ned til otte år.
»Alt det skaber jo et enormt pres på de personer, som i nogle tilfælde ender med at udføre kriminalitet for at få penge og status i de kriminelle miljøer.«
Sverige har ligesom Danmark oplevet faldende asyltal de seneste år - også i 2024. Men nivauet er stadig markant højere end det danske. I 2023 fik Sverige 12.489 asylansøgninger. I Danmark var tallet 2376.
