En af Ghislaine Maxwells medfanger siger det ligeud.

»Jeg har det virkelig dårligt over, at hun er her. Uanset hvad begrundelsen er, mener jeg ikke, at hun hører hjemme her,« lyder det fra Julie Howell.

Hun har talt med The Telegraph om det faktum, at kvinden – der afsoner 20 år fængsel for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med den berygtede og afdøde finansmand Jeffrey Epstein – i sidste uge pludselig blev flyttet fra et fængsel til et andet.

Uden en egentlig begrundelse.

I det nuværende fængsel, Federal Prison Camp, i Bryan, Texas, sidder overvejende fanger, der er dømt for såkaldte 'white collar'-forbrydelser som underslæb, svindel, korruption og hvidvask.

»Det er meningen, at dette sted skal huse ikke-voldelige kriminelle. Sextrafficking er en voldelig forbrydelse,« siger Julie Howell, der selv er dømt for tyveri.

Hun påpeger samtidig, at sikkerheden i fængslet er så lav, at man »nærmest kan gå ud fra det«.

»Jeg er ligeglad med, hvor mange personer, hun angiver. Det ændrer ikke på det, hun har gjort,« siger Julie Howell om Ghislaine Maxwell.

Her ses det nye fængsel, Federal Prison Camp, hvor Ghislaine Maxwell nu sidder.
Her ses det nye fængsel, Federal Prison Camp, hvor Ghislaine Maxwell nu sidder. Foto: Adrees Latif/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

En af USAs i øjeblikket mest omtalte fanger blev altså flyttet et fængsel i Tallahassee, Florida, efter at hun to gange i juli havde mødtes med USAs vicejustitsminister, Todd Blanche.

Samtidig står hun også foran at skulle vidne i Kongressen.

Det skete efter, at de såkaldte hemmelige Epstein-filer hen over sommeren blev et stadig stigende problem for USAs præsident, Donald Trump. Læs mere om det her

Nogle medier har skrevet, at Ghislaine Maxwell blev overflyttet, fordi andre fanger i det tidligere fængsel så hende som stikker på grund af de nye samtaler med myndighederne.

Også det har vakt usikkerhed i det nye fængsel.

»Vi har hørt, at hun har modtaget dødstrusler, og mange af os er nu bekymret over vores egen sikkerhed, fordi hun nu er her,« siger medfangen Julie Howell.

Der understreger, at »alle fanger, jeg har hørt fra, er utilfredse med, at hun er her«.