Medicinen er livsvigtig for patienter med skizofreni og andre alvorlige psykiske lidelser. 

Nu mangler den vigtige antipsykotiske medicin ZypAdhera dog i hele Europa. 

Det skriver det norske medie Din Side Dagbladet. 

Årsagen til manglen på den vigtige medicin er, at der er opstået produktionsproblemer hos det tyske selskab Cheplapharm, som er den eneste leverandør af medicinen i Europa.

Petter Andreas Ringen, der er klinikleder for Klinisk Psykisk Lidelse i Oslo, fortæller, at situationen er kritisk for de patienter, der bruger medicinen. 

»Manglen er meget bekymrende. Nogle mennesker kan blive meget syge, hvis de stopper med at tage medicinen, og det kan medføre en øget risiko for vold,« siger han til Dagbladet. 

En seniorkonsulent for det norske Direktorat for Lægemidler fortæller ligeledes, at leveringssituationen har været udfordret i lang tid. 

Mediet har regnet sig frem til, at omkring 2.000 nordmænd vil blive ramt af manglen på medicinen. 

I maj beskrev DR ligeledes, at medicinen også er i restordre i Danmark og har ramt flere psykiatriske afdelinger.