Premierministeren for den Iran-støttede Houthibevægelse i Yemen, Ahmed al-Rahawi, meldes dræbt under Israels luftangreb i hovedstaden Sanaa, torsdag.
Det skriver The Times of Israel.
Flere af hans ledsagere skulle også være døde.
Angrebet var angiveligt rettet mod 10 højtstående Houthi-ministre, da de var samlet uden for hovedstaden for at høre gruppens leder tale på tv.
Blandt de Houthi-embedsmænd, der var mål for angrebet, var Houthiernes forsvarsminister og militærchef.
Houthi-stabschef Muhammad Al-Ghamari var også et mål. Han blev angiveligt alvorligt såret, men i, under et israelsk angreb i Yemen i juni.
Torsdagens angreb markerede 16. gang, at Israel har angrebet den Iran-støttede oprørsgruppe i Yemen.
En kilde fra Houthi-forsvarsministeriet benægtede, at nogen medlemmer af gruppen havde været mål for angrebet, og insisterede på, at Israel angreb »civile mål og det yemenitiske folk på grund af deres holdninger til støtte for Gaza«.
Israels regering har ikke ønsket at kommenter resultatet af angrebet torsdag.