Det amerikanske medie CNN erfarer, at den amerikanske præsident, Donald Trump, vil arrangere et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Ifølge mediet vil den amerikanske præsident planlægge mødet inden fredag.
Det afhænger dog af, at det kommende møde mellem Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj går godt.
Mødet mellem de to præsidenter er planlagt til at finde sted på mandag i Det Ovale Kontor.