En britisk turist kan nu se frem til en klækkelig bøde. 

Vedkommende risikerer nemlig at skulle hoste op med hele 200.000 euro - knap halvanden million kroner - efter at have forbrudt sig på lovgivningen i Spanien, skriver Canarian Weekly. 

Helt konkret havde turisten ingen anelse om, at det er ulovligt at flyve med drone, hvis du hverken har tilladelse eller forsikring. 

Og det var altså tilfældet 15. juli under en populær festival på den kanariske ø Tenerife. 

Da politiet var til stede ved festivalen, opdagede de dronen og kunne hurtigt finde frem til turisten på det lokale Hotel Las Águilas. 

Her indrømmede turisten, at han ikke var klar over den spanske lovgivning og havde hverken tilladelse eller forsikring. 

Den skarpe dronelovgivning i landet tager man utroligt seriøst - og det var altså ikke kommet briten for øre.