Særligt to spørgsmål fyldte, da undervisningsminister Mattias Tesfaye og integrationsminister Kaare Dybvad var kaldt i samråd tirsdag for at svare på spørgsmål om kønsopdelt undervisning på muslimske friskoler.
Hvorfor lukker regeringen ikke de muslimske friskoler, og går regeringen ind for et tørklædeforbud?
Mens spørgsmålene var klare, var svarene lidt mere vævende.
I hvert fald hvis man spørger Danmarksdemokraternes Peter Skaarup, der var en af tre politikere fra samme parti, der havde indkaldt til samrådet.
»Der blev i den grad svaret uden om,« lød det bagefter fra Peter Skaarup.
Baggrunden er alvorlig nok. B.T. kunne i december måned afdække, at den muslimske friskole Helsingør Friskole i 2023 fik et påbud af Styrelsen For Undervisning og Kvalitet (STUK), fordi der blev observeret kønsopdelt undervisning på skolen.
I forbindelse med undervisningen i bøn sad drengene forrest, mens pigerne tog tørklæder på og sad bag drengene. Kun drengene måtte sige noget. Pigerne skulle tie stille.
Både Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad tog på samrådet torsdag afstand fra den kønsopdelte undervisning, der blev kaldt ‘uacceptabel’, ‘ubegribelig’, ‘ulovlig’ og 'i strid med ligestilling og demokratisk dannelse'.
Når de blev gået på klingen af oppositionen spøgte et citat fra deres chef, Mette Frederiksen, fra 2017. Oppositions-Mette mente, at de muslimske friskoler skulle lukkes. Statsminister-Mette har ikke lukket skolerne.
»Hvorfor er det ikke sket,« lød det fra både Peter Skaarup og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.
Her henviste Kaare Dybvad til, at det stadig er socialdemokraternes politik at lukke de muslimske friskoler.
»Men der er ikke et flertal for at gøre det, og så kan vi ikke gennemtvinge det,« sagde ministeren, der heller ikke lagde skjul på, at der internt i regeringen er uenighed om spørgsmålet.
Derudover blev der nævnt nogle juridiske udfordringer, herunder at krav om lukninger ikke må være møntet på enkelte trossamfund og derfor også vil ramme kristne og jødiske friskoler.
Bivirkningerne ved stramninger over for de muslimske friskoler lader i det hele taget til at være en udfordring for regeringen, der gerne ser, at der sker stramninger, men uden at det generer de mange veldrevne friskoler:
»Derfor skal stramningerne også ramme så præcist som muligt, så vi ikke generer de mange velfungerende friskoler, som der ikke er problemer med, og giver dem unødigt bureaukrati bare fordi, vi vil ramme de muslimske friskoler,« lød det fra undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne insisterede på at få svar på, om regeringen går ind for et forbud mod tørklæder i folkeskolen. Dette med henvisning til, at pigerne på Helsingør Privatskole netop tog tørklæder på under den kønsopdelte undervisning.
Hvilket hverken Mattias Tesfaye eller Kaare Dybvad umiddelbart kunne svare på. Peter Skaarup måtte spørge flere gange, og efter flere runder med samme spørgsmål svarede Kaare Dybvad:
»Tørklædedebatten har vi haft, og som jeg husker det, så var der to muligheder: Et generelt forbud mod religiøse symboler, som betød, at man også skulle forbyde kors. Eller også, at man ingenting gjorde. Og der var altså ikke et flertal for et forbud,« sagde Kaare Dybvad.
Helsingør Privatskole har ikke fået yderligere sanktioner siden det seneste påbud.
