Det kræver en våbenhvile og troværdige sikkerhedsgarantier, hvis en retfærdig og varig fred i Ukraine skal kunne opnås.

Og næste skridt i arbejdet for fred i Ukraine skal involvere Ukraine.

Sådan lyder det fra de nordiske og baltiske lande i en fælles udtalelse, som Statsministeriet har offentliggjort på det sociale medie X.

- Kun Ukraine kan træffe beslutninger vedrørende landets fremtid, skriver landene og konstaterer, at man ikke kan stole på Ruslands præsident, Vladimir Putin.