Selvom årets sommervejr herhjemme har været en blandet landhandel, truer en ekstrem hedebølge nu Tyskland i løbet af de kommende dage.
Ifølge den tyske vejrtjeneste, Deutscher Wetterdienst, har nogle af landets regioner rekordtemperaturer i vente onsdag eftermiddag i den kommende uge. Det skriver det tyske medie Bild.
Den tyske vejrtjeneste spår, at temperaturen når op på 39 grader – i skyggen.
Den tyske meteorolog Dominik Jung er ikke i tvivl om den forestående usædvanlighed.
»Dette er allerede på vej mod en historisk hedebølge. Dette er ikke normal varme,« siger han til mediet.
De regioner, der forventes at blive ramt, er Nordrhein-Westfalen, Hessen, Niedersachsen, Brandenburg, Berlin og Niedersachsen.
Sidstnævnte region ligger cirka 70-140 kilometer fra den dansk-tyske grænse, og er dermed tættest på Danmark.
Allerede i denne weekenden startede hedebølgen i regionerne Bayern og Baden-Wüttemberg. I de to landsdele vil 'temperaturer langt over 30 grader celsius' være mulige.