Ruslands præsident, Vladimir Putin, er klar til at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det kan dog have lange udsigter.

Sådan lyder ordene fra Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, til det amerikanske medie NBC News.

Den russiske udenrigsminister deltog søndag i et eksklusivt interview med mediet.

Her fortæller han, at Rusland anerkender Volodymyr Zelenskyj som 'de facto leder' af Ukraine – og at den russiske præsident af den grund er klar til at mødes med ham.

Men da Volodymyr Zelenskyj ifølge Kreml stadig er illegitim, kan mødet have lange udsigter.

»Når det kommer til at underskrive juridiske dokumenter, skal alle have en klar forståelse af, at underskriveren er legitim,« forklarer han til mediet.