Måske siger navnet Milorad Dodik ikke den almindelige dansker så meget, men han er en magtfuld stemme i Balkan-landet Bosnien-Hercegovina, hvor han leder den region (også kaldet 'entitet'), der hedder Republika Srpska.
Og så er han kendt for et være en god ved af den russiske præsident Vladimir Putin.
Politikeren - der er af serbisk oprindelse - er fortørnet over en tale, som den danske ambassadør i Bosnien-Hercegovina, Åge Sandal Møller, holdt tirsdag i forbindelse med en såkaldt nationaldagsreception.
Her tillod den danske ambassadør sig at kritisere den løsrivelsesbevægelse, som Milorad Dodik står bag.
Hvilket har fået Milorad Dodik til at rase på X:
»I modsætning til alle diplomatiske regler blandede han (Åge Sandal Møller, red.) sig i interne anliggender på den mest grove måde, mens han spredte usandheder og fornærmelser på bekostning af Republika Srpska. Sådanne ambassadører er måske bosniakkernes favoritter, men de er ikke velkomne i Republika Srpska,« skriver Milorad Dodik på X.
Men han kommer også med et andet svirp med halen rettet mod Danmark. Nemlig det betændte forhold med vores amerikanske allierede og dets præsident Donald Trump, som ønsker at overtage Grønland.
I sit opslag på X skriver Milorad Dodik:
»Jeg vil ivrigt vente på den dag, hvor Grønland bliver en del af USA. Danmarks dårlige administration bidrager til et berettiget krav om, at Grønland skal tilhøre Amerika«.
I et svar til B.T. bekræfter Åge Sandal Møller, at der i talen tirsdag til nationaldagsreception blev udtalt kritik af Milorad Dodik.
»I forbindelse med en nordisk nationaldagsreception i Sarajevo holdt jeg sammen med de øvrige nordiske ambassadører en fælles tale. Her glædede vi os fra nordisk side over det gode samarbejde med Bosnien-Hercegovina og udtrykte samtidig vores dybe bekymring over udviklingen i Republika Srpska-entiteten,« skriver Åge Sandal Møller i et svar og fortsætter:
»Ikke mindst på grund af udtalelser og handlinger rettet mod løsrivelse fra entitetens lederskab. I min del af talen gengav jeg velkendte synspunkter, som Danmark også har fremført i FN's Sikkerhedsråd, og som handler om respekten for Bosnien-Hercegovinas suverænitet og territorielle integritet«.
Bosnien-Hercegovina er et af de lande, der opstod i kølvandet på Dayton-aftalen i 1995 efter flere års borgerkrig i det tidligere Jugoslavien. Landet har to selvstyrende enheder: Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republik Srpska.
De har til formål at balancere de etniske og religiøse skel i landet, der har et flertal af muslimske bosniakker og et mindretal af ortodokse serbere og kristne kroater.
Bosniakkerne bor primært i Føderationen Bosnien-Hercegovina, mens serberne primært bor i Republika Srpska, der ligger i den nordlige og sydøstlige del af landet.
Milorad Dodik er serber, og han er kendt for at være en nationalist, der udfordrer landets enhed ved at forsøge at løsrive Republika Srpska fra Bosnien-Hercegovina.
I februar 2025 blev Milorad Dodik idømt et års fængsel for såkaldt separatistisk virksomhed. En dom, som han ikke anerkender.
Også den bosniske viceforsvarsminister, Aleksandar Goganović, skulle have forladt receptionen på grund af det, som han kalder en 'upassende' tale fra den danske ambassadør, skriver bosniske medier.
Den danske ambassade i Bosnien-Hercegovina blev genåbnet i 2024 efter at have været lukket i 15 år.
