Da den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag aften ankom til den officielle middag i forbindelse med Nato-topmødet i Haag, var noget anderledes.

Det viser billeder af præsidenten, der sammen med de andre stats- og regeringsledere var inviteret til højtidelig middag med det hollandske kongepar.

Normalt har den ukrainske præsident en bestemt type tøj på. 

Og det har manden, hvis land ligger i krig med Rusland, haft på siden invasionens start i februar 2022.

Det er som regel en helt almindelig sweatshirt, en T-shirt eller skjorte – ofte i mørk eller khaki – et par almindelige bukser og mørke sko.

Siden invasionens start har han bevidst ikke haft jakkesæt på. Han har i stedet tøj på, der signalerer, at hans nation er i en drabelig krig.

Men tirsdag aften, da Zelenskyj var på vej til at hilse på det hollandske kongepar og sidenhen middag med dem som værter, havde han noget nyt på.

En skjorte og udover den en jakke. Det kan nok ikke beskrives som en decideret blaser, men det var uden tvivl mere formelt, end vi har set Zelenskyj længe og oftest.

Sådan er vi blevet vant til, at Zelenskyj tager sig ud.
Sådan er vi blevet vant til, at Zelenskyj tager sig ud. Foto: Roberto Schmidt/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Zelenskyjs tøj har før vakt opsigt.

De fleste kan måske huske, da han tidligere på året var på besøg i Det Hvide Hus i Washington DC, hos Donald Trump.

Her endte mødet helt galt og nærmest i skænderi mellem Zelenskyj, Trump og vicepræsident, J.D. Vance.

Forinden havde Trump modtaget Zelenskyj ved Det Hvide Hus og sarkastisk sagt:

Zelenskyjs besøg i Det Hvide Hus tidligere på året var en katastrofe for præsidenten. Også på grund af hans tøj.
Zelenskyjs besøg i Det Hvide Hus tidligere på året var en katastrofe for præsidenten. Også på grund af hans tøj. Foto: Jim Lo Scalzo/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Du har virkelig taget det fine tøj på i dag.«

Det blev fulgt op ved det opsigtsvækkende møde i Det Ovale Kontor, hvor en journalist på et tidspunkt spurgte Zelenskyj:

»Hvorfor har du ikke et jakkesæt på. Mange amerikanere har problemer med din manglende respekt for det her kontor. Ejer du overhovedt et jakkesæt?«

Om Zelenskyjs nye tøjstil kun var til ære for det hollandske kongepar tirsdag aften, eller om han også har tænkt sig at have det på fremadrettet – ikke mindst ved et planlagt møde med Donald Trump på siden af Nato-topmødet onsdag – bliver vi klogere på.

Zelenskyjs tøj tirsdag aften i Haag ved middag med det hollandske kongepar i forbindelse med Nato-topmødet.
Zelenskyjs tøj tirsdag aften i Haag ved middag med det hollandske kongepar i forbindelse med Nato-topmødet. Foto: Freek Van Den Bergh/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere