De første russiske soldater er ankommet til Hviderusland forud for militærøvelsen 'Zapad 2025', der skaber bekymring i vesten.
Både Ukraine og NATO frygter, at militærøvelsen for russerne og hviderusserne, som finder sted i midten af september, kan være dække for et nyt russisk angreb. Eller i værste et fald en test af NATOs grænser.
Øvelsen ventes at foregå nær den hviderussiske grænse, og her er de to NATO-lande Litauen og Polen nærmeste naboer.
Onsdag bekræftede det hviderussiske forsvarsministerium ifølge Kyiv Independent, at de første russiske soldater er ankommet til Hviderusland forud for den fælles militærøvelse.
Mens der fra russiske og hviderussisk side meldes om 13.000 deltagende soldater, men det tal giver man ikke meget for hos blandt andet lettisk og ukrainsk side, hvor man mener, at tallet snarere nærmere sig mellem 100.000 til 150.000 soldater.
Intet er bekræftet officielt.
Både Polen og Litauen har meddelt, at man samtidigt med øvelserne selv vil være til stede ved den hviderussiske grænse for at beskytte landenes grænser.
Samme militærøvelse blev gennemført i efteråret 2021 - blot få måneder inden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.