30 mennesker mistede livet i de svenske have, søer og damme i juli måned. Det er en af de værste måneder i årevis.
Ifølge generalsekretær i den svenske livredderforening, Mikael Olausson, skyldes stigningen de varme vejrforhold.
Det skriver Expressen.
Mediet henviser til tal fra den svenske livredningsforening, hvor antallet af omkomne i drukneulykker har taget en betydelig stigning sammenlignet med juli sidste år, hvor 19 personer omkom.
»Det er, når somrene bliver varme, at det tager fart,« siger Mikael Olausson til mediet.
Dødstallet er ikke overgået siden 2018, hvor 35 personer mistede livet i juli måned. Dengang var juli måned også ekstrem varm og solrig.
Samtidigt er særligt ét køn massivt overrepræsenteret i drukneulykkerne.
Ud af de 30 omkomne er to børn, to er kvinder mens resten er mænd, hvoraf de fleste er over 60 år gamle
Den uhyggelige tendens, mistænker generalsekretæren, afspejler af et adfærdsproblem.
Typisk bader mænd oftere alene og overvurderer deres egne evner, forklarer Mikael Olausson over for mediet.
Derfor opfordrer han også til, at statistikkerne inspirerer til en samtale ved middagsbordet om god badeskik, hvor man skal undgå at bade alene.