Efter analyse af trusselsrapporter har Mærsk besluttet at pause anløb i den israelske havn Haifa.

Mærsk stopper midlertidigt med at sende skibe til den israelske havn Haifa som følge af konflikten mellem Israel og Iran.

Det oplyser Mærsk i en skriftlig udtalelse.

Rederiet har taget beslutningen efter en grundig analyse af trusselsrapporter med særligt fokus på risici ved at anløbe israelske havne, lyder det.

Haifa er den største containerhavn i Israel.

- Vores umiddelbare prioritet er at sikre vores medarbejderes sikkerhed og velbefindende på de berørte steder, skriver Mærsks presseafdeling.

/ritzau/