Onsdag eftermiddag er dele af lufthavnen Arlanda i Stockholm blevet afspærret.

Det sker efter et gasudslip fra en lastbil.

Det skriver Expressen

Ulf Tholén er talsmand for redningstjenesten på stedet. Han siger:

»Gassen er brandfarlig, og vi vil undgå enhver form for gnister. Vi vil gerne have, at gassen lækker ud af sig selv. Ellers er vi på stedet, hvis noget skulle antændes«

Dele af lufthavnens terminal 5 er blevet evakueret.

Der er blevet spærret af i en radius på 100 meter omkring lastbilen.

Det meste af trafikken til og fra lufthavnen foregår upåvirket. 

Myndighederne har lige nu ikke noget bud på, hvornår afspærringen kan ophæves igen.