USAs præsident, Donald Trump, forventer, at Rusland og Ukraine har indgået en fredsaftale den 8. august.
Sådan lyder meldingen torsdag fra seniordiplomaten John Kelley til FN's Sikkerhedsråd ifølge Reuters.
»Både Rusland og Ukraine skal forhandle en våbenhvile og en varig fred. Det er tid til at lave en aftale. Præsident Trump har gjort det klart, at dette skal ske inden den 8. august,« lød det ifølge mediet fra John Kelley.
Diplomaten tilføjer yderligere, at USA er klar til at »implementere yderligere foranstaltninger« for at sikre fred.
Det bliver dog ikke forklaret, hvad netop de såkaldte yderligere foranstaltninger betyder for fredsforhandlingerne.
Opdateres …