Præsidenten for CBS News, Wendy McMahon, siger mandag, at hun træder tilbage.
Det markerer den anden højt profilerede afgang fra organisationen inden for den seneste måned, mens den kæmper med et søgsmål på 20 milliarder dollar.
Det skriver NBC News.
Søgsmålet kommer fra USAs præsident, Donald Trump, da han mener, at CBS-programmet '60 Minutes' »selektivt redigerede« et interviewsegment med den daværende vicepræsident Kamala Harris.
Selvom flere eksperter har kaldt søgsmålet grundløst, er det interne pres hos mediegiganten blevet for meget for Wendy McMahon.
»Efter at have forsvaret dette show - og det, vi står for - fra alle vinkler, over tid med alt, hvad jeg kunne, træder jeg til side, så showet kan komme videre,« lyder det i en kommentar fra Wendy McMahon.