Plamagen kunne tydeligt ses på Donald Trumps højre hånd.

Og det tog en del af opmærksomheden, da den amerikanske præsident forleden besøgte et museum tilknyttet Det Hvide Hus.

»På flere billeder taget under besøget kan præsidentens højre hånd ses med et stænk concealer, der er flere nuancer lysere end den omgivende plettede hud,« som eksempelvis Daily Beast beskriver det.

Se bare her:

Her ses pletten af makeup tydeligt på Donald Trumps højre hånd.
Her ses pletten af makeup tydeligt på Donald Trumps højre hånd. Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det ligner altså en lidt for stor portion af makeuptypen concealer, der ikke er blevet smurt ordentligt ud på en hånd, der faktisk tidligere har været i fokus.

For allerede tilbage i februar blev der spottet et blåt mærke under et møde med den franske premierminister, Emmanuel Macron på den højre hånd.

Dengang lød det efterfølgende, at årsagen skulle findes i, at præsidenten »giver hånd dagen lang«.

I løbet af sommeren kunne der også ved en enkelt lejlighed – som i fredags – ligeledes ses en stor plamage af makeup samme sted.

Efterfølgende var Donald Trump meget omhyggelig med at skjule den højre hånd i Det Hvide Hus.
Efterfølgende var Donald Trump meget omhyggelig med at skjule den højre hånd i Det Hvide Hus. Foto: Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Tilsyneladende blev Donald Trump i fredags selv opmærksom på sin hånds udseende, for da han efter museumsbesøget holdt pressemøde i Det Ovale Kontor.

For her gjorde han en stor dyd ud af at lægge sin venstre hånd oven på den højre, så han derved kunne skjule den mislykkede udsmøring af makeup.

Dog blev det synligt, når han stod op, skriver flere medier som Independent.

I denne omgang har Det Hvide Hus ikke udtalt sig om pletten.