11-årige Jens Thomsen fra Nordjylland fik torsdag overrakt en pris af selveste Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Det skyldes, at Thomsen har brugt det seneste år på at indsamle tusindvis af kroner til ukrainske børn, som er påvirket af landets årelange krig mod russerne, skriver Zelenskyj på Instagram.
»Jeg er dybt taknemmelig for Jens – på vegne af alle borgere og børn i Ukraine,« lyder det i et opslag.
Mødet mellem Zelenskyj og Thomsen er blevet foreviget på en video, som præsidenten har delt. Her kan man de to give hånd, inden Zelenskyj overrækker en pris og takker den 11-årige dreng.
Thomsen skal have indsamlet 34.000 kroner til at købe skoletasker og udstyr til børn påvirket af krigen i Ukraine, som har stået på i mere end to år.
Han har gjort det ved at sælge hjemmelavet påskepynt, skriver Zelenskyj.
»Jens blev den første udlænding til at modtage denne pris. Vi vil altid være taknemmelige for alle, der viser oprigtig medfølelse med vores folk og hjælper Ukraine.«
Prisoverrækkelsen foregik i Danmark torsdag, hvor Zelenskyj har besøgt Århus.