Det ligner en vindersag for den amerikanske præsident, Donald Trump.
Han gør, hvad han har lovet vælgerne: Smider illegale immigranter ud af USA, og slår hårdt ned på optøjer.
»Tough on crime«, som det hedder på de kanter.
Men det er heller ikke uden risici for præsidenten. Det fortæller lektor ved Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen.
»Det kan være den sag, der samler demokraterne og giver partiet en samlende figur,« siger han med henvisning til den demokratiske guvernør Gavin Newsom, der er gået til direkte modangreb på Donald Trump.
Baggrunden er demonstrationerne – eller optøjerne om man vil – i den californiske by Los Angeles.
Vreden er rettet mod de føderale immigrationsmyndigheder ICE og deres hårdhændede metoder, når de forsøger at smide illegale immigranter ud. Noget som både Donald Trump og et flertal i den amerikanske befolkning ønsker.
Donald Trump har reageret ved at indsætte Nationalgarden, der er en del af det amerikanske militær.
Stik imod den lokale guvernør Gavin Newsoms ønske. Og det er kontroversielt. Normalt indsættes den amerikanske nationalgarde kun, hvis en guvernør fra en delstat beder om det.
At en præsident indsætter Nationalgarden af egen drift skete senest i slutningen af 1950'erne og starten af 1960'erne under præsidenterne Dwight D. Eisenhower og John F. Kennedy. Årsagen var de raceuroligheder, der var i sydstaterne. Begge præsidenter satte Nationalgarden ind for at sikre de sortes sikkerhed.
Siden er Nationalgarden kun blevet sat ind på den siddende guvernørs opfordring.
Og det har fået Gavin Newsom til at sagsøge Donald Trump for at ulovligt at indsætte militæret mod amerikanske statsborgere, og han har kaldt Donald Trumps indsættelse af Nationalgarden for magtmisbrug.
Ifølge Rasmus Brun Pedersen er der tale om et større politisk magtspil.
»Frygten blandt kritikere er, at Donald Trump bruger det her til at tilrane sig mere magt uden respekt for, at det er et anliggende for den enkelte stat at håndtere demonstrationer og uroligheder. Og at præsidenten først skal indsætte Nationalgarden, hvis statens guvernør beder om det,« siger Rasmus Brun Pedersen.
»Så det skal ses i et større magtpolitisk spil, hvor Donald Trump udfordrer delstaternes magt,« siger Rasmus Brun Pedersen.
Han understreger, at Donald Trump har befolkningen med sig, når det handler om at slå ned på den illegale immigration.
Men han har også åbnet en ny, farlig front, hvor demokraterne kan give modspil.
Gavin Newsom har ikke selv meldt sig som kandidat til præsidentposten i 2028, men ifølge rygter, som flere amerikanske medier gengiver – herunder Newsweek – pønser han på at blive demokraternes kandidat i 2028.
Guvernøren er samtidig kendt som en demokrat, der forsøger at række ind over midten og appellere til de konservativt indstillede svingvælgere, der afgør præsidentvalg.
Nu har Gavin Newsom så vist sig som én, der ikke lader sig true af hverken Donald Trump eller hans grænse-pitbull Tom Homan, der har truet med at arrestere guvernøren.
»Med sin kamp mod Trump får Gavin Newsom en platform, som kan gøre ham kendt, og dermed gavne hans kandidatur, hvis han vælger at gå efter at blive præsident i 2028,« siger Rasmus Brun Pedersen.
»Dermed er Trump med til at hjælpe en modkandidat på vej, som potentielt kan vinde valget for demokraterne i 2028,« siger han.
