Danskerne skal ikke lade sig snyde af den solrige start på dagen tirsdag.
For det hele bliver blæst væk, lyder det fra DMI.
»Det starter pænt ud - mange steder står op til et flot morgen med sol flere steder,« siger vagthavende metrolog Mette Wagner og tilføjer:
»Men efterhånden kommer der byger især mod vest indover Jylland, Fyn og måske Sjælland.«
Temperaturerne vil nå 18 til 23 grader, men det vil føles koldere på vestkysten.
Her skal man holde på hat og briller - og især holde øje i det midtjyske sidst på dagen.
»En blæsende dag venter for de fleste, og der vil være op til kuling på den jyske vestkyst. Sidst på dagen kan der være kraftige byger med torden og hagl over Midtjylland,« lyder det.