Det er med at nyde solen, mens den er her. 

For allerede i weekenden kan der falde regn igen. 

Det oplyser Martin Lindberg, vagthavende meteorolog hos DMI: 

»Både i dag og i morgen bliver ganske sommerlige. Vi kommer ikke op over 25 grader, men lokalt regner jeg med 23-24 grader og nogen eller en del sol op ad eftermiddagen,« lyder det. 

Selvom vejret bliver ganske fint for de solglade onsdag, kan man også finde solbrillerne frem torsdag: 

»Der er gode solchancer torsdag, men man skal nyde i dag og i morgen, for i weekenden bliver det en anelse ustadigt.« 

Fredag kommer vi til at se flere skyer, men solen vil fortsat titte frem. 

»Dog kan der komme lokale byger. Lørdag vil der også være en del skyer,« siger Martin Lindberg. 

Selvom solen skinner over landet både i dag og i morgen, vil der også komme let til jævn vind.