Med døde øjne, dødbringende tænder og lydløs elegance bevæger de siger gennem vandet.

Hvidhajen er et næsten mytisk væsen. Og nu advarer chefforsker og dyrlæge Dr. Harley Newton turister om at undgå at bære en bestemt genstand for at undslippe rovdyret.

Dr. Harley Newton er chefforsker ved researchcenteret OCEACRH og har dedikeret sit liv til at studere verdens største hajer.

Eksperten fortæller til det britiske medie The Mirror, hvordan man i første omgang undgår, at støde på en haj under svømmeturen.

Her opfordrer hun blandt andet til, man udskyder turen i baljen til efter solopgang og før solnedgang, da hajerne er mest aktive i de tidsrum.

Desuden kan skal man holde sig tæt på kysten, så det er hurtigt at komme ud af vandet, samt altid at bade med en makker.

Og sidst, men ikke mindst løfter hun sløret for den genstand, man skal undgå at bære.

For hajerne kan blive tiltrukket af 'skinnende' genstande som armbånd, halskæder eller andre former for smykker.

Hun understreger dog, at hajerne ikke aktivt jagter mennesker:

»De er oftest på udkig efter bytte eller typiske byttedyr, når der er interaktion med mennesker. De er ikke derude, hvor de aktivt leder efter mennesker. De leder efter de typiske byttedyr, som de gerne vil spise,« siger Dr. Harley Newton.

Dog siger hun også, at hajerne skal behandles med respekt og forsigtighed.