Forbrugerombudsmanden har været efter det store energiselskab, Andel Energi.
Her har man har vurderet, at Andel Energi præsenterede et såkaldt »omkostningstillæg« for dårligt.
I en pressemeddelelse forklarer Forbrugerombudsmanden, at Andel Energi havde gjort det vanskeligt for kunderne at forstå, at omkostningstillægget, der var oplyst som 0,52 øre/kWh, ikke var et fast tillæg.
Derimod var der tale om et variabelt tillæg, som kunne ændre sig fra måned til måned.
Det skyldtes blandt andet, at oplysningerne om, at omkostningstillægget var variabelt, ikke stod i umiddelbar forlængelse af den aktuelle pris på tillægget, men kun fremgik andre steder på hjemmesiden.
Forbrugerombudsmanden vurderer dermed, at Andel Energi handlede i strid med markedsføringslovens vildledningsforbud.
Forbrugerombudsmanden vurderer desuden, at Andel Energi tilsidesatte sin oplysningspligt efter forbrugeraftaleloven og elleveringsbekendtgørelsen ved ikke at give forbrugerne klare og forståelige oplysninger om, at omkostningstillægget var variabelt.
Forbrugerombudsmanden har afsluttet sagen med at indskærpe vildledningsforbuddet og oplysningspligten over for Andel Energi.
Andel Energi har ifølge meddelelsen tilføjet oplysningerne på hjemmesiden.
Andel Energi har i samme forbindelse sendt en kommentar ud på Forbrugerombudsmandens afgørelse.
Her understreger de, at ingen kunder har betalt mere i pris.
»Heldigvis kan der ikke være nogle kunder, der er blevet opkrævet et højere omkostningstillæg end forventet. Det skyldes, at i de fem måneder, vi har kommunikeret omkostningstillægget åbent som en del af vores prisoplysning, har det ligget uændret på 0,52 øre i hele perioden,« siger Josefine Walter, der er kommerciel direktør i Andel Energ