Han har siddet på posten siden 2021, men nu er det slut.

Jakob Stausholm træder af som administrerende direktør for den australske minegigant Rio Tinto i løbet af året.

Det har firmaet oplyst i en pressemeddelelse.

Jakob Stausholm vil fortsætte med at lede Rio Tinto som administrerende direktør og medlem af bestyrelsen, mens en efterfølger udpeges.

Stausholm står i spidsen for omkring 60.000 og en årlig omsætning på 356 milliarder kroner.

Ifølge Finans havde Jakob Stausholm en lønpakke, som på et par år var steget med 203 procent.

Mediet skriver, at hans lønpakke i 2024 var på knap 74 millioner kroner.

»Det har været et absolut privilegium at lede Rio Tinto, et af verdens største mine- og materialeselskaber. Jeg vil gerne takke de dybt engagerede og talentfulde mennesker i hele organisationen, som tilsammen har forbedret både den operationelle præstation og projektgennemførelsen,« siger Stausholm og fortsætter:

»Vi har bygget videre på Rio Tintos historiske styrker for at levere profitabel, stabil vækst og betydelig værdi for aktionærerne. Jeg ved, at virksomheden vil fortsætte med at trives langt ud i fremtiden.«