»Vi mener, at det har kostet forbrugerne, at Booking.com har været med til at holde hotellernes priser oppe.«

Sådan lyder det fra seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun. Han mener, at der er tegn på, at regningen kan have været endog rigtig stor.

Problemet tager udgangspunkt i en prisklausul, som den gigantiske bookingplatform indførte overfor de hoteller, de har listet på deres side.

Ifølge den klausul kan hotellerne ikke have priser, der er lavere end dem, der er vist på Booking.com, på deres egne sider.

Nu er over 10.000 europæiske hoteller i gang med at samle sig i et søgsmål mod Booking.com. Det sker, efter EU-domstolen fra 19. september sidste år dømte klausulen ude.

Morten Bruun Pedersen forklarer lidt nærmere om, hvorfor Forbrugerrådet i årtier har talt imod Booking.coms prisklausul. For det har som sagt begrænset hotellerne. Til skade for kunderne, lyder det.

»Eksempelvis kan hotellerne have haft værelser, der står tomme, som de så ikke har kunnet køre kampagner på med meget lavere priser,« siger han og uddyber:

»Nogle hoteller har været ude og tale om tocifrede millionbeløb, og der må man gå ud fra, at en del af de penge kunne have kommet kunderne til gode.«

Absalon Hotel Group er blandt de over 10.000 europæiske hoteller, der nu kræver erstatning fra Booking.com. De mener, at de kan gøre krav på et tocifret millionbeløb, kan man læse på den danske brancheorganisation for hotel- og restaurationserhvervet HORESTAs hjemmeside. 

Fra Hotel Absalons side mener de jo selv, at der er tale om 10- til 15 millioner kroner, som Booking.com burde tilbagebetale dem. Når man så ved, at der er tale om 10.000 europæiske hoteller, som igennem 20 år var underlagt prisklausulen, så ryger regnestykket for forbrugerne vel op?

»Det er voldsomt, ja,« siger Morten Bruun Pedersen, men understreger, at det dog stadig er svært at give et særlig præcist estimat for, hvad klausulen har kostet forbrugerne.

Fra Booking.coms side lyder det, at prisklausulen ikke er ulovlig, og at der heller ikke er et retmæssigt krav på penge fra hotellerne.

De mener, at de udtalelser fra Hotrec (den europæiske hovedorganisation indenfor hotel- og restaurantionserhvervet, som HORESTA hører under) har været vildledende.

 »Denne afgørelse åbner derfor ikke op for erstatningskrav, og vi vil fortsat vise i retten, hvis nødvendigt, at paritetsklausuler ikke har en konkurrencebegrænsende effekt. Vi vil også gerne bekræfte, at vi ikke har modtaget nogen formel meddelelse om et gruppesøgsmål,« lyder det i en mail fra deres side.

Fra HORESTAs side oplyses det desuden, at på grund af stor interesse fra hoteller for at være med i søgsmålet, har man udvidet fristen for tilmelding.

Ifølge Morten Bruun Pedersen er der flere punkter, hvor prisklausul kan have påvirket hotellernes handlemuligheder. Han giver et konkret eksempel:

»Eksempelvis kan hotellerne have haft værelser, der står tomme, som de så ikke har kunnet køre kampagner på med meget lavere priser.«